At leve på og i nettet

At mødes i samme rum, dele et måltid med sine venner eller drikke en kop kaffe og vende verdenssituationen vil altid være mere givende end det digitale

AF MAI-BRITT SCHULTZ, Kragekær Kunstskole

Mange mennesker lever mere og mere af deres liv foran en skærm. Det er der, vi søger viden, deler billeder af sorger og glæder, debatterer og udveksler synspunkter, når vi ikke ‘chatter’ med vores venner, eller som det hedder på godt dansk pludrer. Det er blevet en integreret del af såvel hverdagen som sproget. Vi slår ikke mere op i et leksikon, vi ’googler’, vi surfer på nettet – ja, se lige billedet for dig. Vi bruger sjældent fysiske ordbøger, for uanset hvor meget jeg holder af det 32 binds Ordbog over det danske sprog, jeg har stående, er det uligt nemmere lige at slå ordets betydning op på ODS.dk. At man så også skal bevare en vis sund skepsis, og krydstjekke faktuelle oplysninger, er en helt anden sag.

At nogle angiver internettet som kilde, når de deler advarsler om alt fra, at insekter er giftige som fødekilde til at pædofile nazisters baser findes på månens bagside, er de fleste heldigvis kvikke nok til at være skeptiske overfor. Der vil ikke blive mindre af den slags fremover, så det er vigtigt vi er opmærksomme; men svindlere oghumbugmagere har der altid været, og internettet og dets bekvemmelighed er kommet for at blive.

Vi kan lige så godt omfavne det, for det er da umådeligt praktisk, at jeg nemt kan finde alt fra reparation af vaskemaskiner, et maleri jeg lige vil vise mine kursister eller få at vide, hvornår Valdemars Slot blev bygget. Derfor har min mand og jeg har gennem længere tid arbejdet på at få en undervisningssite med online male-  og tegneundervisning op at stå. Vi har kaldt malmedmaibritt.dk, og man må gerne kigge. Ikke fordi jeg vil holde op med at undervise med fysisk fremmøde på min kunstskole, men fordi mange mennesker er begyndt at tage online kurser i alt fra, hvordan man beskærer roser bedst, spiller et instrument eller taler urdu. Internettet er på mange måder en gave, for os der bor på landet eller langt fra vores yndlingslærer.

At mødes i samme rum, dele et måltid med sine venner eller drikke en kop kaffe og vende verdenssituationen vil dog altid være mere givende end det digitale. Lidt som når vi handler i Brugsen og ikke køber vores dagligvarer på nettet, uanset det bekvemmelige i at handle fra en sofa. Men på nettet får jeg ikke lige hilst, hørt lidt om Kurts nye planer eller at lærken er hørt over Monnet. Så det er værd at huske, at der kun er dig og mig til at holde liv i det lokale. Internettet er kommet for at blive, men man kan godt overveje, om det nu også altid kun handler om at få noget billigst. Eller om vi også gerne vil tale med et levende menneske og ikke nøjes med en chatbot.