Hun rammer Tåsinge ind
Lotte Degnbol Hansen har siden 2019 rammet billeder ind i sit værksted ved Bjerreby. Selvom der ikke kommer mange spontane kunder forbi butikken, lægger hun vægt på andre ting i sin forretning og har det fint med at ligge på bagsiden af Tåsinge.
AF MARTIN RAMSGÅRD, Redaktør – TØSINGEN
Der var engang for længe siden, hvor Lotte Degnbol Hansen fik indrammet nogle billeder til sin egen væg. Det satte nogle tanker i gang, som var en del år om at blive til virkelighed.
– Jeg tænkte, at det dér, kunne jeg da også gøre, siger hun.
– Da jeg havde gået og snakket om det i ti år, at det kunne jeg godt tænke mig, sagde min mand, Michael, til mig, hvorfor gør du det ikke bare?
Det gjorde hun så. Hun gik i gang med at lære. Først fik hun lov til at kigge en glarmester over skulderen og bagefter en snedker, der lavede lister. På den måde strikkede hun sin egen uddannelse sammen.
– Som barn kunne jeg godt lide at lave ting i min fars tømrerværksted, og havde det været i dag, var jeg nok gået den vej. Men det lå ligesom ikke i tiden, fortæller Lotte Degnbol Hansen.
I stedet blev hun folkeskolelærer og arbejdede ni år på Hou skole på Nordlangeland. Nu laver hun rammer og hjælper til i sin mands kokillestøberi på Bjerrebyvej. Et kokillestøberi laver ting i aluminium, for dem der ikke ved det.
– Jeg elskede at være lærer. Men på et tidspunkt var jeg nødt til at vælge, om jeg ville lave det ene eller det andet, siger hun.
Rammeriet, som hun kalder sig værksted, åbnede i 2019 og er fyldt med maskiner til at lave rammer og passe partout´er. Og for dem der ikke ved, hvad et passe partout er, så er det det stykke pap, der sidder mellem rammen og billedet.
Ingen strøgkunder
Selvom det er en skam, så er realiteterne, at der ikke kommer mange turister eller tilfældige kunder ned ad Bjerrebyvej. Derfor solgte Rammeriet heller ikke mange af de billeder og spejle, som Lotte Degnbol Hansen havde indrammet, da hun åbnede butikken.
– Jeg har jo ikke nogen strøgkunder, der kommer forbi og spontant får lyst til at købe et billede, de har set i vinduet. Sådan er det i en storby men ikke her. Til gengæld kommer folk til mig med deres billeder, og så kan vi snakke om, hvordan det skal rammes ind, og hvad de gerne vil have. Jeg elsker den proces, og når de bliver glade, fortæller hun.
De fleste, der skal have rammet billeder ind, kommer fra lokalområdet. Det er folk, der bor her eller har sommerhus på Tåsinge eller Langeland. Indrammede billeder med glas egner sig nemlig dårligt til at sende med pakkeposten på grund af glasset.
– Jeg siger selvfølgelig ikke nej, men for det meste kommer folk med billederne, og så henter de det, når det er færdigt.
Selvom Lotte Degnbol Hansen ikke har færdigvarer på hylderne, så har hun alligevel et lille projekt. Da hun så et kort over Tåsinge fra 1822 med påskriften Speciel Kort over Thorseng med omliggende Øer og Kyster, tænkte hun, at det kunne være sjovt at ramme ind og se, om nogen ville købe det.
– Jeg skal lige finde ud af, hvad det skal koste og sådan, men det synes jeg er et sjovt projekt, siger hun begejstret.
Ellers har Lotte Degnbol Hansen ingen ambitioner om, at Rammeriet skal udvikle sig til et stort ramme-værksted med mange ansatte og kunder over hele verden.
– Jeg skal kun være mig, og jeg skal bare kunne leve af det, slutter hun.
Ambitionerne går ikke på virksomhedsstørrelsen, men på rammerne. Hun eksperimenterer med det, der er højeste mode i ramme-verdenen lige nu; nemlig specialfremstillede rammer og passe partout´er, der matcher i farverne til billedet. Og til den slags er det ligegyldigt om man ligger på Bjerrebyvej eller på Strøget i en storby.