Selvom foråret står for døren, så kan vi stadig nå at hilse på fuglene, der er vintergæster i Danmark. Poul Rasmussens klumme handler denne gang om Silkehalen.
AF POUL RASMUSSEN
Foråret står for døren. Lærkerne er for længst begyndt at synge, viberne står på markerne og stærene har fundet kasserne i haven. Det er en skøn tid, vi går i møde.
Men vinteren, vi netop har lagt bag os, har sandelig også sin charme, når det gælder fuglene. Vi bliver gæstet af mange skønne fugle fra nord, når vinteren gør det for svært for dem deroppe.
Silkehalen er helt bestemt en af de arter, man ikke kan komme uden om, når vi snakker vintergæster. Se blot billederne her. Størrelse som en stær og ganske smuk og iøjnefaldende med sin top på hovedet og sine klare farver i rød og gul på hale og vinger. Dens fine stemme, som beskrives som lyden af små sølvklokker, er ofte det, der vækker opmærksomheden på, at de er i nærheden. Tillige er den ganske tillidsfuld og kan ofte nydes på ganske kort afstand.
Har yngleperioden i det nordlige Skandinavien og Rusland været gunstig, besøger de os ofte i pæne flokke på 50-100 individer. Sommerens menukort står på insekter, men hos os i vintermånederne er det bærrene, der trækker. Førsteprioritet er rønnebær og hvidtjørnebær, og skal man søge efter den lille smuksak, er det oplagt at opsøge steder med hegn med disse træer. Når denne ressource er opbrugt, er misteltenbær et godt alternativ, og det har vi haft stor gavn af med pæne flokke af silkehaler i vores have. Tag ud og find silkehalerne derude på øen, de kan stadig ses nogle uger endnu.
